Man tager ...

- en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din stikdåse

Det er et imponerende syn at stå og kigge ned i graven, hvor alt affaldet, der skal forbrændes, ligger. Et kæmpestort hul, to kraner, og bag den tykke betonmur til højre to buldrende ovne.

Oppe i manøvrerummet – sådan kalder Renosyd det - sidder døgnet rundt to erfarne mænd (ja, det er en ren mandearbejdsplads) og blander affald, der bliver til varme i din radiator eller strøm i dit hjem. Der arbejdes døgnet rundt, 365 dage om året – kun afbrudt af få planlagte driftstop i løbet af året. I september lukkes begge ovne ned i en uge ,hvor hele anlæget efterses og renses.

To mænd, to kraner – og en god portion erfaring

De to mænd sidder i stole, der mest af alt minder om en kaptajns stol på broen af et rumskib, som vi kun kender dem fra film. De sidder helt henne ved det fem meter lange og knap tre meter høje vindue og tager med sikker kran-hånd et nip her og et nip der i affaldsgraven. Et nip er måske så meget sagt. Med en grab af en imponerende størrelse styrer de sikkert ned i de forskellige dynger af affald og laver den helt rette blanding. Nemlig den blanding, der giver en optimal forbrænding.

Og i princippet er det ganske enkelt: To mænd med store grabber sidder i manøvrerummet, seks meter under dem til venstre bakker vognmændene ind i fem forskellige spor – alt efter, hvad de kommer med – og læsser affaldet ned i affaldsgraven. Fra affaldsgraven grabber operatørerne affaldet op, transporterer det yderligere seks meter op og dumper det i den ene af de to ovne.

Enkelt, og dog ganske kompliceret. For samtidig med at operatørerne fylder forbrændingskamrene, skal de holde øje med de to ovne, brændværdierne, hastighed, varmen i ovnene – samt en lang række andre tal, der lyser op på store computerskærme. Og så skal de også holde øje med de forskellige skærme, der viser overvågningskameraer fra forskellige steder i processen.

Så hvordan er det så lige, at de to operatører opnår en optimal forbrænding? Det er en blanding af viden omkring, hvor affaldet kommer fra, hvilken årstid det er, hvilke tømningsperioder vi går i møde og en massiv portion erfaring. Er affaldet vådt, fordi vi har vintervejr og sjask? Er der meget biomasse, der måske er meget fugtigt - er der meget træ imellem – og hvordan er affaldet, vi har modtaget fra udlandet?

 

Renosyd Forbraending Christian Brandt Actvisual 2 1740 X2

Operatørerne er omdrejningspunktet i et velfungerende kraftvarmeanlæg. Det er dem, der sørger for, at brændslet er rigtigt sammensat og udnyttes optimalt.

 

 

Scrubbervarme

Mere energi af samme brændsel

1.200 ekstra husstande bliver nu forsynet varme produceret på Renosyds kraftvarmeanlæg. De supplerer de cirka 6.000, som i forvejen nød godt af den energi, vi kan hente ud af det forbrændingsegnede affald.

Renosyd har i efteråret 2013 taget et nyt anlæg i brug, som henter ekstra varme ud af det vand, som vi bruger til at rense røgen med.

”Røgen renses – vaskes – i et såkaldt scrubberanlæg, inden den slippes ud i atmosfæren, så vi ikke leder skadelige stoffer ud. Det vand, som vi bruger til renseprocessen, varmes op af røgen til en temperatur på cirka 63 grader. Returvandet fra forbrugerne er 40-42 grader varmt, og med en varmeveksler kan vi nu trække overskudsvarmen ud. Det giver en energigevinst på svarende til energiforbruget i 1.200 husstande”, fortæller driftschef Finn Søgaard, Renosyd.

Varmen sendes dels ud til forbrugerne i Skanderborg, dels videre ud i omverdenen, idet Renosyd er koblet på Varmeplan Århus. Det sikrer, at al energi fra Renosyds anlæg udnyttes og dermed er med til at fortrænge energi produceret på fossile brændsler.

Data for kraftvarmeværket 

Total mængde indfyret affald

 
 
 
 
 
 

Energiudnyttelse

 
 
 
 
 
 

 

 


Download Artikel X2