Fra nedlæggelse til nye aktiviteter

2020 har længe været deadline for de ikke-kystnære deponier. I stedet satser Renosyd på at udvikle og fastholde andre aktiviteter på anlægget i Skårup. Og medarbejderne får nye og tidssvarende forhold.

Nye medarbejderfaciliteter

I 1980’erne blev der opført en midlertidig mandskabsbygning på Renosyds deponi i Skårup – og den står der såmænd endnu. Men nu er det en stakket frist, for i 2013 blev påbegyndt en ny mandskabsbygning, som tilbyder noget bedre faciliteter til de medarbejdere, som har deres daglige gang her. Ud over kontorer og personalerum er der også værksted her til servicering af de store og kostbare maskiner, som bruges på deponiet.

”Der bliver rigtig gode faciliteter, og den nye bygning understreger, at vi ser en fremtid for anlægget i Skårup”, siger driftsleder Søren Nielsen, Renosyd.

Bygningen har en grøn profil med solfanger til det varme brugsvand og elproduktion, varmegenvinding m.v. Byggerammen har været ca. 7 mio. kroner inklusive udgifterne til tidligere rådgivningsprojekter, som ikke er blevet gennemført. Byggeriet blev påbegyndt i juni 2013.

”Byggeriet er gået stort set efter planen, men vi har haft lidt budgetoverskridelser. Den første kom lige efter byggestart, fordi vi måtte fjerne 8.000 tons betonbrokker fra grunden. Der er som altid ved den slags projekter taget mange jordprøver i forbindelse med planlægningen, men på forunderlig vis havde de alle undgået de mange brokker”, siger Søren Nielsen.

Renosyd Affaldscenter Skaarup Christian Brandt 1740 X2

Udgravningen af den nye mandskabsbygning

2020 – mere end deponi

Skårup fungerer i dag som deponi med deponeringstilladelser til såkaldt blandet deponi foreløbig frem til 2020. Området bruges allerede i dag til mange aktiviteter, som ikke har at gøre med deponi, og sådan vil det også være fremover.

”Vi fremstiller kompost af det haveaffald, som indsamles på vores genbrugspladser, vi behandler rent træ og sorterer beton”, fortæller driftsleder Søren Nielsen.

Rent træ kommer også fra genbrugspladserne, hvor denne fraktion blev indført for et par år siden. Det rene træ neddeles i Skårup, hvorefter det leveres til Novopan Træindustri. Det indgår som råmateriale til spånplader og er en stigende aktivitet.

LÆS OM NOVOPAN TRÆINDUSTRI HER

Beton fra nedrivninger af bygninger m.v. er en problematisk kategori, fordi materialerne kan indeholde PCB, som blandt andet indgik i fugemasse i byggeboomet i 1960’erne og 1970’erne. PCB er et miljøskadeligt stof, som også kan have skadevirkninger på mennesker. Samtidig siver det villigt fra eksempelvis fugemasse til de omgivende betonmaterialer, så det er ikke enkelt at håndtere.

”Vi har samlet ca. 6.000 tons betonbrokker m.v., som måske indeholdt PCB. Det hele er blevet neddelt og herefter analyseret for indhold af PCB. Der blev udtaget 1035 delprøver af den knuste beton. 5 delprøver fra hver mile blev analyseret samlet for 7 forskellige typer PCB, dvs. i alt 1.449 analyseresultater. Resultatet blev at 120 tons var svagt forurenet med PCB, resten uforurenet. Analyserne er foretaget af Teknologisk Institut, og resultaterne viser, at materialet er renere, end vi frygtede. 98 % af det modtagne betonaffald ligger under grænseværdien for uforurenet på 0,1 ppm, og kan frit genanvendes til byggeri”, siger Søren Nielsen.

 
 
 
 
 
 

Perkolat – nye behandlingsmåder

Sammen med en række andre virksomheder inden for miljøområdet har Renosyd i 2013 påbegyndt et udviklingsarbejde for at udvikle nye måder at behandle perkolat på. Perkolat er det spildevand, der dannes på deponiet, når regnvand siver ned gennem det deponerede materiale. Det indeholder forskellige miljøbelastende stoffer og opsamles til rensning.

Renosyd Affaldscenter Skaarup Christian Brandt 1740 1 X2

”I dag opsamler vi perkolatet og sender det til rensningsanlægget i Skanderborg. Det sker i en bestemt rytme og efter aftale med rensningsanlægget, men alligevel er det en belastning for anlægget, fordi stofferne kan være vanskelige at udskille, og samtidig har perkolatet en anden sammensætning end det, der kommer fra kloaksystemet i øvrigt. Ud over dette er der vandafledningsafgift m.v. forbundet med rensningen, så det er relevant at prøve at finde andre måder at behandle perkolatet på”, siger driftsleder Søren Nielsen, Renosyd.

Partnere i projektet er blandt andre Dansk Hydraulisk Institut, Grundfos og Dansk Affaldsforening og Ultraaqua

Projektet har fået tilskud fra Innovationsnetværket for Miljøteknologi under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Renosyd alene har udgifter på en lille million kroner om året i forbindelse med rensningen. Med en horisont på mindst 35 år bliver det til mange penge. Udstrakt til hele branchen bliver det til endnu flere, og derfor giver det god mening at forsøge at finde andre metoder til at behandle perkolatet på, så man blandt andet kan spare vandafledningsafgift.

Renosyd Affaldscenter Skaarup Christian Brandt 1740 3 X2

 


Download Artikel X2