Året stod i ressourcernes tegn

I oktober 2013 præsenterede Miljøministeren den nye plan for, hvordan vi i fremtiden skal forholde os til affald

Renosyds kundefokus, fokus på værdier og genanvendelse matcher på mange måder Ressourcestrategien, som planen blev benævnt, og som kom, efter at branchen havde set frem til den det meste af året.

”Vi kan glæde os over, at vores affaldsordninger med øget kildesortering fuldstændig matcher det sigte, som ligger i regeringens ressourcestrategi. Vi har i vores strategiske arbejde forsøgt at imødekomme de krav og hensigter, som vi har forventet ville komme. Vi kan glæde os over, at vi dermed allerede er nået langt. Derfor blev vi også meget glade, da miljøministeren valgte at komme på besøg, da hun var rundt i landets kommuner for at præsentere ressourcestrategien”, siger Annemette Fuglsang.

Vi kan glæde os over, at vores affaldsordninger med øget kildesortering fuldstændig matcher det sigte, som ligger i regeringens ressourcestrategi

Annemette Fuglsang

Daværende miljøminister Ida Aukens besøg i oktober var en stor anerkendelse af det arbejde med kildesortering og værdifokus, som er den konkrete udmøntning af Renosyds strategi ”Fra affald til værdi”. For at implementere strategien er Renosyd på en mission sammen med kunder og medarbejdere.

”Nu er der en række områder, vi gerne vil videreudvikle. Blandt andet afklare, hvordan vi kan tage en rolle på erhvervsområdet, hvor vi for eksempel kan tilbyde rådgivning med et højt vidensindhold. Vi ser også på særlige ordninger inden for eksempelvis klinisk risikoaffald, deponiaffald og asbest, og vi vil gerne styrke vores samarbejde med virksomhederne om deres brug af genbrugspladserne. Markedet for erhvervsaffaldet er ved at blive liberaliseret, og vi kan sagtens forestille os på kommercielle vilkår at tage en rolle over for de mindre og mellemstore virksomheder, som i dag ikke har et reelt tilbud om at få indsamlet deres affald til genanvendelse. Det er vores oplevelse, at der er alt for meget genanvendeligt affald, der ikke bliver sorteret fra, men ryger til forbrænding. Vi kører jo lige forbi og kunne løse opgaven økonomisk og effektivt”, siger Annemette Fuglsang.

”Det er vigtigt at spotte mulighederne og ikke fokusere på begrænsningerne”, tilføjer hun.

En særlig vinkel i ressourcestrategien er et mål om, at vi skal forbrænde mindre affald i de danske kraftvarmeanlæg, end vi gør i dag.

”Vi er enige i, at vi ikke skal forbrænde materiale, som kan genanvendes og dermed erstatte jomfruelige materialer. Men vi mener også, at vi skal passe på med ikke at kassere en teknologi, som vi her i landet har udviklet til at være en miljøvenlig og vigtig del af vores fjernvarmeforsyning. Affald udgør 20% af vores varmeforsyning. Vi tror stadig på det fornuftige i at udnytte affald til energi, især hvor man som hos os kan afsætte al den producerede varme. Men vi er helt med på, at det er det rigtige, der skal brændes. Derfor har vi i 2013 som andre forbrændingsanlæg modtaget affald til forbrænding - vi kalder det brændsel - fra udlandet”, siger Annemette Fuglsang.

Mission Mulig år 1

”2013 blev et spændende år, hvor de nye indsamlingsordninger med succes var i fuld drift hele året, og hvor vi fik tilpasset de indre linjer til fremtidens ressourceorienterede verden. Vi udrullede Mission Mulig, så emballage sorteres fra ude i husholdningerne, og fik startet en lang række andre aktiviteter under den palette. Der er intet, der tyder på, at 2014 ikke blive lige så spændende. Her skal vi bruge kræfter på at omsætte regeringens Ressourcestrategi til praksis. Og samtidig får vi igangsat en lang række projekter, som skal føre Mission Mulig over i fase 2. Fokus kommer på erhvervsdelen, på skoler og formidling samtidig med, at vi fastholder vores kerne, den daglige indhentning af affald hos de enkelte borgere”, siger Annemette Fuglsang.

Button Mission Mulig

En Værdipark tog form

I 2013 blev det første spadestik taget til verdens første Værdipark i på Sverigesvej Skanderborg. Den afløser en trang og upraktisk genbrugsplads på Norgesvej.

Værdiparken er et meget konkret, fysisk billede på vores strategi. Her smider vi ikke længere ting væk – vi giver dem videre”, siger Annemette Fuglsang.

Tanken bag Værdiparken er, at det skal være nemt at komme af med sine værdier til genanvendelse eller energiudnyttelse, og samtidig er turen gjort til en oplevelse. Smukke parklignende omgivelser, gode faciliteter til møder og formidling og ordentlige medarbejderfaciliteter skal gøre turen på genbrugspladsen og sorteringen i op til 33 forskellige fraktioner til en eftertragtet aktivitet.

”Jeg er stolt over, at vi har kunnet sætte dette projekt i søen, hvor vi sætter genbrug og ressourcer ind i en ny, smuk sammenhæng. Målet er, at det skal være let, lækkert og ligetil  at gøre det rigtige, og her skaber Værdiparken fremragende rammer”, siger Annemette Fuglsang.

”Vi ønsker at inddrage kunden i planlægning og aktiviteter. For eksempel har vi aktivt inddraget kunderne ved planlægningen af fremtidens genbrugsplads, den nye Værdipark i Skanderborg. Gennem fokusgrupper og interviews har vi fået vigtige input til indretning, skiltning m.v.”.

Button Vaerdiparken

 

Et deponi med nye opgaver

Godt skjult bag bakkerne mellem Odder og Skanderborg ligger Renosyds affaldscenter Skaarup. Området må modtage blandet deponi til 2020, men allerede i dag bruges området til mange opgaver, som ikke har med det blandede deponi at gøre.

”Hele diskussionen om den fremtidige brug af arealerne har fremskyndet vores arbejde med at se på, hvordan Skaarup deponiet i det hele taget kan blive en mere aktiv del af den lokale erhvervsudvikling. Foreløbig er der iværksat en ny mandskabsbygning og maskinhal, så vi er gearet til nye, fremtidige opgaver”, siger Annemette Fuglsang.

Blandt de opgaver, som fremadrettet kan løses i Skaarup, er for eksempel opsortering af forskellige fraktioner fra genbrugspladserne, så de kan opnå en bedre pris ved videresalg, sortering af slagger etc.

”Vi ser også et potentiale for samarbejde med private virksomheder, eksempelvis om, hvorledes vi kan nedbringe mængden af perkolat. På dette felt samarbejder vi allerede med Grundfos. Og med Teknologisk Institut har vi indledt et samarbejde om PCB i byggeaffald. Der er mange muligheder, når vi tænker vores ressourcer sammen med eksterne partnere”, siger Annemette Fuglsang.

Button Skaarup

 Renosyd Annemette Fuglsang Christian Brandt Actvisual 1020 X2Året 2013 har Renosyd brugt til at skabe nye strukturer internt. Alle opgaver og funktioner har fået et gennemsyn, afdelinger er sammensat påny, og ved udgangen af 2013 var den nye hverdag så småt ved at indfinde sig.

 

Import af affald = eksport af en miljøydelse

Hos Renosyd hedder forbrændingsegnet affald ikke længere eksempelvis Småt brændbart – men Småt til energi. Økonomisk krise og dermed faldende forbrug både privat og i virksomhederne i forening med en højere grad af genanvendelse har gjort det til en særdeles relevant betegnelse. Småt til energi er nemlig blevet en knap faktor, og Renosyd gennemførte i 2013 derfor et forsøg med import af affald fra udlandet med henblik på udnyttelse til energi.

I maj 2013 ankom første læs fra Norge, og siden er importen fortsat – og vil fortsætte fremover, nu fra England og Irland, hvor den miljømæssige effekt af denne måde at håndtere affaldet er størst.

”Vi mener på mange måder, at det er misvisende at tale om import af affald. I stedet er der tale om, at affaldet forbrændes, der hvor ekspertisen er størst, og hentes der, hvor den miljømæssige gevinst ved det er størst. Processen er affaldsbranchens måde at eksportere miljøteknologi på”, siger Annemette Fuglsang.

Stort og småt til energi – betegnelsen antyder, at forbrændingsegnet affald i dag er en vare, der omsættes, ligesom genanvendelige værdier som jern, aluminium, papir og andet, der indsamles som led i Renosyds virke.

Og varer handles, og derfor har det i 2013 været en naturlig aktivitet for Renosyd at afsøge, om det var formålstjenligt at gå ind i et forsøg med at modtage affald fra udlandet med henblik på fuld energiudnyttelse af kraftvarmeanlægget.

Folk har undertiden undret sig over, hvorfor vi importerer andres affald, men det faglige rationale bag gør det fuldt berettiget. Dels får vi skaffet tilstrækkelige mængder til, at vores kraftvarmeanlæg kan køre på fuld belastning og dermed udnyttes bedst muligt både økonomisk og miljømæssigt.

Annemette Fuglsang

Forsøget var en succes. Der er i 2013 modtaget 3.423 tons affald fra udlandet til forbrænding, og leveringen fortsætter, nu fra England og Irland. Resultatet er billigere og mere klimavenlig energi end energi fremstillet på fossile brændsler, så både varmeforbrugeren og miljøet scorer en gevinst.

”Folk har undertiden undret sig over, hvorfor vi importerer andres affald, men det faglige rationale bag gør det fuldt berettiget. Dels får vi skaffet tilstrækkelige mængder til, at vores kraftvarmeanlæg kan køre på fuld belastning og dermed udnyttes bedst muligt både økonomisk og miljømæssigt. Dels sendes affald eksempelvis fra England til os, hvor det behandles miljømæssigt langt sundere end i ophavslandet, hvor det typisk ville blive deponeret på en losseplads. Dels fortrænger vores energi anden energi fremstillet af fossile brændsler. Man kan sige, at affald i dag er en vare eller et brændsel, der forbruges der, hvor det er mest rationelt. På den måde eksporterer vi i virkeligheden en vigtig form for miljøteknologi”, siger Annemette Fuglsang.

 

Ændringer på de indre linjer

”I 2013 kiggede vi også indad – for at blive bedre til at kigge udad”.

Renosyd har i 2013 også haft ekstra fokus på organisation, interne processer m.v.  

Renosyd er nu organisatorisk opdelt i et Privatkundeområde og et Erhvervskundeområde. Herudover kommer en række stabsfunktioner som miljø, økonomi og hele det tekniske apparat, som sørger for, at kraftvarmeanlægget yder sit bedste, at deponiet i Skårup lever op til alle krav, og at genbrugspladserne fungerer optimalt for både privatkunder og erhvervsvirksomheder.

”Bag alle ændringer ligger et ønske om at fokusere endnu mere på kundernes krav og behov. Tidligere så vi nok især på, at vi rent teknisk løste vores opgave bedst muligt. Det skal vi stadig, så vi kan bidrage til samfundets værdiskabelse, men kundeperspektivet er også en helt afgørende del af vores eksistensberettigelse”, siger direktør Annemette Fuglsang.

”Vi øver os på at se det hele udefra, for det er i kundens perspektiv, at virkeligheden opleves. En enklere ansvarsfordeling, så kunderne som udgangspunkt vil opleve, at den enkelte medarbejder tager hånd om deres problemer, griber dem og løser dem”, siger Annemette Fuglsang.

En undersøgelse gennemført af TNS Gallup for Dansk Fjernvarme i begyndelsen af 2014 viser, at borgerne mener, at kommunerne er de rette til at indsamle og håndtere affaldet. Der er således en stor goodwill at bygge på.

”I administrationen har vi især arbejdet med en enklere arbejdsfordeling og at skabe systemer, så vi så vidt muligt kan løse en kundes problem her og nu og med én kontakt – og undgå at sende dem rundt i systemet. Det lykkes ikke altid, men vi optimerer og skaber de systemmæssige forudsætninger for, at det kan lykkes. I 2013 har vi for eksempel arbejdet med dedikerede telefonteams og besluttet at indføre et helt nyt telefonsystem i 2014”.

Det handler om at vende kikkerten rundt, så arbejdsgange og opgaver bliver set udefra – fra kundens og ikke fra Renosyds perspektiv.

 

Download Artikel X2